30 September 2017

Så blev gulvvarmeslangerne lagt og tilkoblet i Kennel bygningen, så nu skal der støbes beton i næste uge..

23 September 2017

Christian var vært for et afsluttende arrangement for Talentholdet hvor der blev afholdt en andejagt. Der blev nedlagt 44 ænder. Det var en hyggelig formiddag for hvor nogle talenter kom på prøve. :-) Der var inviteret skytter med særlige færdigheder for at ramme og de skuffede ikke.

16 September 2017

Neatmoor Bright Hope
blev i dag hentet hos Trine (Kennel Neatmoor).  Turen hjem fra klarede hun uden problemer. Ingen køresyge, og hun lå det meste af tiden i bunden af bilen og sov. Tiden må vise om hun kvalificerer sig til avlstæve. Se mere på Hope's side

12 September 2017

Så er der ved at blive renoveret kennelbygning. Der bliver varme i gulvet og afløb med afløbsrende langs den ene væg så det er let at holde rent. Der installeres også koldt og varmt vand så hundene kan få en tempereret afskylning når vi har været en tur i mosen. Efter at gulvet er renoveret bliver taget skiftet til et skrå stål tag. Det gamle flade tag er utæt. Der bliver adgang til udendørs hundegård.

7 August 2017

Duff og jeg har været heldige og er blevet udtaget til DRK Region Østjyllands talent hold, sammen med 9 andre talenter. Dette er en fantastisk mulighed for at få rettet de fejl og dårlige vaner som man ikke selv tænker over, og målrettet træne på højt niveau mod en topplacering i vinderklasse. Instruktører er Svend Åge Vinter og Kaj Jespersen

Hygger efter træning

Deltagere:
Rikke Birk Nielsen
Astrid Silleborg
Torben Hollingdal
Tim Rasmussen
Ulla Lindner
Anne-Grethe Kipsgaard
John Petersen
Kjeld Hougaard
Line Havkrog
Steen Rydahl

6 September 2017

Ravensbank Duff fik i dag udmærkelse og blev bedste hund på Retrievernes Jagthunde klubs (RJK's) Åben klasse Working Test ved Ingerslev, Hasselager. En rigtig fin, men udfordrende prøve. Regnen stod ned i stænger og vi blev alle våde til skindet. Det var hårdt ved hundene og kun 4 hunde bestod.

27 August 2017

Beechbrook Abbey Brewer
blev i dag hentet hos Annette og Henrik. Turen hjem fra Fyn klarede hun uden problemer. Ingen køresyge, og hun lå det meste af tiden i bunden af bilen og sov. Tiden må vise om hun kvalificerer sig til avlstæve. Se mere på Abbey's side

12 August 2017

Var idag til B-prøve på Fussingø i strålende vejr.😊
Leadway Barney fik en 1. Præmie i begynderklasse og skal nu videre til åben klasse.
Barney har deltaget i 2 prøver og har begge gange fået en 1. præmie. Han har en fantastisk ro under afprøvning.

23 Juli 2017

Ravensbank Duff fik lørdag en 1 præmie på B-prøve i åben klasse i Viksø. Søndag til WT i åben klasse byttede han distraktionsdummien så vi fik her et nul. Opgaverne blev iøvrigt løst fint og der er efterhånden fin ro på ham.

1-Juli 2017

Så fik kennelen formelt certifikat på kennelnavnet. Oprindelig skulle kennelen kun have heddet Kennel Ashhill, men navnet lå for tæt på et norsk kennelnavn og blev afvist. Nu hedder den så Kennel Ashhill Gundogs

9 Juni 2017

Seahill Highwind Purdey's Bizy
Blev i dag hentet hos Lars og Helle. Turen hjem fra Sjælland tog 3,5 time som hun klarede uden problemer. Ingen køresyge, ingen piv, og hun lå det meste af tiden i bunden af bilen og sov. Tiden må vise om hun kvalificerer sig til avlstæve. Bizy ser ud til at blive en fantastisk "tænd og sluk" hund med ro i hovedet. Purdey's 2 tidligere kuld har begge leveret en unghundemester i RJK regi. Se mere på Bizy's side.

8 Juni 2017

Duff bestod i dag kvalifikationsprøven. Prøven består af en eksteriør bedømmelse og en apporteringsprøve. Så nu er det også dokumenteret at han ligner en labrador.

27 Maj 2017

Var i dag til Region Midtjyllands B-prøve arrangement på det militære terræn ved Karup. Der var tilrettelagt nogle gode udfordrende prøver. Leadway Barney skulle for første gang på prøve og fik en 1. præmie i begynderklasse og Ravensbank Duff fik en 1. præmie i åben klasse og er nu også kvalificeret til vinderklasse på koldt vildt.

6-7 Maj 2017

Så kom hundeholderuddannelsen også på plads. Et rigtig spændende kursus som kan anbefales.

Generelt dygtige undervisere der forstår at holde fokus.

En rapper ville være med i en pause.

13 April 2017

Ravensbank Duff bestod i dag Retrievernes Jagthunde Klubs (RJK's) apporteringsprøve. Arrangementet blev afholdt hos Pernille Lillevang på Østergaard ved Hedensted.
11 ud af 23 hunde bestod.

9 April 2017

Deltog i denne weekend i Labrador arrangement på Tårnholm Gods ved Korsør og blev 3 vinder i WT åben klasse. Der startede 22 hunde i klassen og 16 måtte udgå. Det var særlig en markeringspost med terrænskift hvor dummien landede i en rapsmark som gav hundene problemer. Jeg har nu endelig fået ro på Duffs afleveringer i konkurrencer.

25 Marts 2017

Vi var i dag en tur i Lisbjerg Skov til Officiel WT i åben klasse og bestod. Duff har nu 2 gange bestået i åben klasse og er nu kvalificeret til vinderklasse.

5 marts 2017

Vi var en tur i Boller skov ved Horsens hvor Ravensbank Duff deltog på C-prøve i åben klasse . Det blev til en 1.præmie og han blev udvalgt til dommerens bedste hund.

2 Marts 2017

Har nu gennemgået DKK's opdrætteruddannelse. Et fantastisk spændende og inspirerende forløb. Next step er den udvidede hundeholderuddannelse der er lovpligtig for erhvervsmæssigt hundehold.

11 Februar 2017

Vinderklassetræning med Ulla Lindner.
En fantastisk dejlig dag med høj sol og røde kinder.

28 Januar 2017

Så startede vinderklassetræning med Ulla Lindner ved erhvervsparken i Lisbjerg. Super god træning hvor hundene udover at blive udfordret præstationsmæsigt, også bliver vænnet til at se andre hunde arbejde mens de selv skal forholde sig rolige.

Del siden