03-06-2018

2 Juni 2018

Region Østjylland blev Sølvvinder ved DM for hold.
Holdkaptajn Svend Aage Vinter fik et kvarters briefing hvorefter der var parole hvor der bl.a. blev pointeret vigtigheden af at passe på hundene med temperaturer op mod 30 grader. Før hver post gennemgik Svend Aage strategien som blev kommenteret og endelig aftalt. Der var svære elementer i hver post og op til 23 fugle der skulle hentes. I mange tilfælde forsvandt hundene i højt græs eller bag en bakke. Posterne var kombinerings poster med dirigering, markering og store område bestemte søg. Vi kom lidt trægt i gang på post 1 og fik et 10 tal. Hundene skulle arbejde meget, og især Oles hund sparede ikke sig selv, som desværre resulterede i at den blev overophedet (solstik) og måtte trækkes fra resten af prøven. Vi havde endnu et uheld på post 3 hvor Duff faldt i en 3 meter dyb cement afløbsbrønd under et stort områdebestemt søg. Heldigvis skete der ikke noget. Det kunne have gået rigtigt galt. Vores hunde gjorde det det generelt godt og vi blev sølvvinder, kun 2 point fra guld. Jesper's hund Hartjakts Eya blev bedste hund på post 1, og Ravensbank Duff blev bedste hund på post 3, og samtidig benævnt postens uheldigste. Om dette er en trøst prænie står hen i det uvisse. Efterfølgende blev der fyret op i grillen og for vittighederne. En fantastisk hyggelig og spændende dag.Tak til holdkammeraterne Svend Aage Vinter, Jesper True, Morten Jacobsen og Ole Meinert for hyggeligt samvær og en rigtig god dag. Tak til Region Nordsjælland for det store arbejde med at arrangere prøven, til prøveleder, hjælpere, og dommere som måtte arbejde hele dagen i 30 graders varme. og ikke mindst til sponsorerne af de fine præmier og udstyr til holdet.