30-12-2018

Solnedgang - nu begynder trækket

Solen går ned og og andetrækket er begyndt. Det visler i luften af hurtige vingeslag og højt oppe kommer en flok gæs trækkende. Vi står i 20cm vand. Duff står upåvirket og let logrende i det kolde vand. Nu må der da snart komme en and. Der bliver skudt flittigt i nærheden, og pludselig kommer 2 gråænder ind over. Jeg holder til den bagerste og den falder 15 m ude. En hurtig apport og en gråandrik leveres. En dejlig intens oplevelse hvor man et kort øjeblik glemmer at ens tæer er ved at være underafkølede. Næste gang skal jeg godt nok huske at få et par ekstra sokker på i mine waders. Vi fik tilsammen 1 gås, 12 gråænder og 3 brunnakker. Så nu går turen tilbage til portvin, kaffe og kage og nok også en øl.