25-03-2019

24 Marts 2019 - WT Estruplund

Det blev en dag til glemmebogen😀Det var et fantastisk spændende og ekstremt meget kuperet terræn. Prøven var arrangeret fint og jeg synes at sværhedsgraden var ok til åben klasse som vi var oppe i. Mange af hundene blev dog snydt af det kuperede terræn og de dybe grøfter som skulle forceres. Alle 3 tøser var meldt til og Christian og Abbey klarede det rigtig fint og lå til en fin vinderplacering lige indtil den sidste post. Abbey havde ikke været på mærkerne et par dage og det gav sig udslag til sidst hvor der ikke var meget energi tilbage. Hope og Bizy lagde ud med et nul på en dobbelt markering på linie som de normalt er sikre på ? så det var en skidt start på dagen. Bizy lavede ingen knald apporteringer så træningen har hjulpet på dette. Tøserne er lige rykket op i åben klasse og det blev tydeligt at de endnu ikke er klar på dirigeringsdelen. Vi er tilmeldt en prøve på Fyn og Sjælland og jeg tænker at de efterfølgende skal være mere sikre på dirigering før de tilmeldes flere prøver. Abbey er ret sikker og er nu også tilmeldt på Clausholm sammen med Christian.

Del siden